Skulpturer og skulpturanalyse

Ordet skulptur stammer fra det latinske ord sculptura, som betyder at snitte eller udskære.

En skulptur er en afbilende rumelig kunstnersik udtryksform, som udføres af en skulptør eller en billedhugger. Skulpturer kan kreeres i alle former for materialer som fx ler, træ, metal, gips, voks eller marmor. En skulptur kan dog også godt bestå af konkrete genstande, som fx døde dyr eller bygningsmaterialer.

Af en skuptur kan man lave en skulptur analyse. I en skulpturanalyse kigger man på skulpturens matriale, størrelse, form, akser (statiske eller dynamiske), samt dens rum og volume.

Efter skulpturanalysen kan man begynde på sin betydningsanalyse af skulpturen. I sådan en analyse vil man oftes kigge på kunstnerens intentioner bag skulpturen, altså er skulpturen episk, dramatisk eller lyrisk. Man vil altså prøve at finde frem til budskabet bag skulpturen.

Disse to emner er to af de overordnede fokuspunkter i en skulpturanalyse, men det er dog ikke alle. Der findes en masse forskellige former for skulpturanalyse, som ofte indeholder mange flere spørgsmål end de få jeg har nævnt.

Her er et billede af en yderst berømt skulptur fra Danmark, nemlig Den Lille Havfrue:

Vores opgave går ud på, at kreere en skulptur i bevægelse. Jeg skriver "går ud på" i nutid, da opgaven ikke er færdig endnu, og derfor er min skulptur heller ikke færdig.

Jeg har valgt at genskabe denne danser som en skulptur i ostevoks:

For at skabe min skulptur startede jeg først og fremmest med at kreere et skelet ud af ståltråd. Dernæst begyndte jeg at forme danserens krop ud af ostevoksen. Skulpturen er langt fra færdig, men den begynder så småt at tage form.

Her er nogle billeder af min skulpturs udvikling:

Min endelige skulptur ser sådan ud:

Skulpturanalyse af min skulptur:

Skulpturens data:
Skulpturen er lavet af mig (Ellen Gulbech Clausen), lavet i år 2016 og er moduleret i ostevoks. Min skulptur har intet navn.

Skulpturbeskrivelse:
Skulpturen forestiler en ballerina danser i en speciel position. Ballarinaen står på et ben, med det andet ben bøjet op bag sin ryg. Positionen er en typisk ballerina position.
Skulpturen er forholdsvis lille. Selve skulpturen er omkring 10 cm, og med træblokken den er placeret på er den omkring 15 cm høj.

Matrialer og overfladebehandling:
Skulpturen er som sagt modelleret i ostevoks, som er en sort voks.
Lige umiddelbart virker selve skulpturen ikke særlig tung, da skulpturens krop er forholdsvis tynd. Dog tynger træblokken lidt, den får altså den samlede skulptur til at virke lidt tungere.
Skulpturens konsistens er forholdsvis hård. Når ostevoksen er kold og dermed stivnet opnår den er hård konsistens. Skulpturen ser ikke blot kold ud på grund af den sorte farve, den er følelsesmæssigt også forholdsvis kold.
Overfladen på denne skulptur er ujævn, men dog alligevel med en snært af forsøg på udglatning af voksen. Det er tydeligt at se, hvor fingrene har arbejdet, men det hårdeste kanter og linjer er dog glattet ud.
Personligt ville jeg mene, at man får lyst til at røre ved skulpturen. I og med, at skulpturen forestiler en ballerina i en meget yderlig position får man lidt lyst til at se, om hun kan komme ud i en endnu yderligere position, ved altså at mærke og rykke i skulpturen.
Den sorte narturlige farve på matrialet gør skulpturen lidt minimalistisk, da den sorte farve gør det svære at se detaljer, og sætter også begrænsninger på antallet af mulige detaljer.

Formgivning:
Denne skulptur er uden tvivl en figurativ skulptur, da den som sagt skal forestille en ballerina i en yderlig position.
Som tideligere nævn, så sætter materialet og farven på materialet en stopper for muligheden for en detaljeret skulptur. Man kan ved først øjekast godt se hvad den skal forestille, så man behøves derfor ikke at have en stor fantasi for at kunne se, hvad skulturen forestiller. Den er let at overskue.
På grund af ballerinaens yderlige position virker skulpturen straks meget åben. Hendes arme og ben stikker ud til forskellige sider, og der er derfor intet lukket kropssprog, kun åbent.
Som også tideligere nævn, så har skulpturen en meget tynd og minimalistisk krop, og derfor virker skulpturen heller ikke så tung. Den har altså en hvis form for lethed. Denne lethed bliver også bekræftet af skulpturens organiske former, altså runde og bløde former.

Akser og linjer:
De komposotoriske linjer i skulpturen er for det mest lodrette. Skulpturen vokser sig hovedsageligt op af, ikke så meget lodret.
Balancen i skulpturen meget harmonisk. Der er ikke en fuldstændig ligevægt mellem højre og venstre af figuren, men det resulterer dog ikke i en ubalance. Man får fornemmelsen af, at ballerinaen har godt styr på hendes position, hun er altså i balance.
Denne skulptur er på en måde både i bevægelse og i stillestand. Trods den ellers meget dynamiske position fremkommer en hvis statisk fornemmelse alligevel.
Synsvinklen i skulpturen er primær. Det giver altså kun mening at se den fra en side af, som i dette tilfælde er den side, som det overstående billede er taget fra.

Skulpturen og stedet:
Skulpturen er placeret på en form for sokkel, nemlig en træblok. Mødet mellem denne træblok og skulpturen er meget minimalt. Skulpturen forestiller jo en ballerina, som står på tå, det er derfor kun skulpturens fod, som er i kontakt med træblokken.
Denne træblok er forholdsvis stor i forhold til selve skulpturen. Den har en medvirkende effekt til, at skulpturen kommer til at virke tungere og mere stabil.
Denne skulptur har selvsigende nok ikke en fast placering, da den ikke er udstillet, man kan vel næsten godt kalde den for en hjemløs skulptur.

Betydningsanalyse:
Lige umiddelbart ville jeg ikke mene, at der er et budskab med skulpturen, da den er lavet i forlængelse af arbejdet med skulpturer og skulpturanalyse. Hvis jeg dog skulle komme op med et budskab kunne det være noget i retningen af, den hårde verden inde for dans. Den meget anstrengte position kunne muligvis symbolisere det pres og forventninger der er til en danser, fx en ballerina danser.