mandag den 21. september 2015

Perspektivtegning

Denne opgave gik ud på, at tegne en linear-/centralperspektiv tegning af en gang. Dette er ikke så let som det måske lige umiddelbart lyder til. Der er en masse regler når at det kommer til perspektiv tegning.

Sådan tegnede jeg min perspektivtegning:

  • Først tegende jeg min horisontlinje på mit papir.
  • Dernæst placerede jeg endevægen cirka midt på horisontlinjen. 
  • Derefter tegnede jeg mit forsvindingspunkt på horisontlinjen. Mit forsvindingspunkt ligger lidt til den ene side, da jeg sad lidt til højre for enden af gangen.
  • Efter at havde placeret mit forsvindingspunkt tegnede jeg orthogonalerne, som skal ramme præcist i hjørnerne af endevæggen.
  • Dernæst placerede jeg døre langs vægen og udluftning langs loftet, for at gøre det hele lidt mere virkeligt. 
Mit endelige resultat kom til at se sådan her ud: 





mandag den 14. september 2015

Statiske og dynamiske billeder

Vores første kreative projekt i billedkunst var, at kreere et statisk og et dynamisk billede, ved hjælp af klip og klistre. Her er mine to bud på et statisk og et dynamisk billede.



Statisk billede: Dette billede er statisk opsat, i og med, at vi ser en masse symmetriske figurer. Nederst i billedet har jeg placeret 3 kvadrater. Kvadrater skaber ro og stillestand i billede fordi, at alle siderne er lige lange. Ovenpå de 3 kvadrater har jeg placeret 2 cirkler. De gør billedet til et statisk billede, i og med, at de er cirkelrunde. Hvis at det derimod havde været 2 ovaler, så havde det givet meget mere uro i billedet. Sidst men helt klart ikke mindst, så har jeg valgt at placere en ligesidet trekant på toppen af det hele. Det slutter selve figuren godt af. Den skaber også en hvis ro i billedet. I sig selv skaber den en masse stillestand, men den giver også en hvis symmetri til hele figuren. Den slutter figuren af med en spids. Vi kan næsten tegne en ligebenet trekant udenfor selve figuren - det viser perfekt at dette er et statisk billede. 





Dynamisk billede:
 Dette billede er uden tvivl dynamisk. Ved første øjekast føler vi, at vi ser en bevægelse. Vi føler en hvis tiltrækning mod midten, i og med, at alle "pilene" fører derind. De ujævne og asymetriske trekanter, som peger ind med midten med spidsen" skaber utrolig meget bevægelse i billedet. Vi ser det næsten som et stød, der bliver skudt ind mod midten. Ovalen i midten er også meget vigtig for billedet. Hvis midten havde bestået af en kuglerund cirkel havde det givet billedet en helt anden effekt. Ovalen giver en masse uro og bevægelse til billedet. 


Alt i alt, så er disse to billeder meget forskellige fra hinanden. De er to tydelige beviser på et statisk og et dynamisk billede.