I dette Se og Hør projekt fik vi tildelt til opgave, at male en lille del af et større maleri. Min brik ser sådan ud:
På en brik lagde jeg stor vægt på at ramme de præcise farver, som på det originale billede. Det gjorde jeg blandt andet ved at blande diverse farver med hinanden, men også ved at brække nogle farver. Det var relevant for mig at brække nogle af spektralfarverne, da den mister noget af sin mæthed og intensitet, mens dens nuancerigdom øges.
Ud over farvekorrektheden lagde jeg også stor vægt på at gøre det meget præcist og nøjagtigt. Jeg fokuserede altså på at skabe det egentlige motiv, og var meget påpasselig med, at det lignede det originale billede på en prik.
Alt i alt synes jeg, at dette var et spændnede projekt. Det var både interesant, men også sjovt at være en del at et større projekt.
lørdag den 7. maj 2016
Dekonstruktivistisk folie
Dekonstruktivismen er en arkitektur stilart, som startede i 1990´erne. Den karakteriseres af irrationelle rumdelinger, skæve vinkler samt et meget kaotisk udseende. Man kan sige, at dekonstruktivismen er en ekstrem udgave af postmodernismen, da den udfordre vores opfattelse af arkitekturen. Et citat som beskriver dekonstruktivismen er "Form follows Fantasy". Dette er et godt citat, da der ikke er nogle grænser for dekonstruktivismen, kun ens fantasi.
Hele ideen bag dekonstruktivisem er, at man har en "genstand" som man så skiller af og derefter sætter den sammen på en helt ny og fantasifuld måde. Det var også det denne øvelse dig ud på. Først og fremmest skulle vi tegne et dyr. Jeg valgte at tegne en simpel kat, som ses på nedesående billede.
Dernæst skulle vi klippe vores motiv ud på et hvidt og sort papir
Disse to figurer skulle nu klippes ud i forskellige stykker. Det er her dekonstruktivismen starter. Vi tager noget originalt og skiller det ad, for at sætte det sammen på en ny måde.
Nu da mine to figurer var klippet ud i forskellige stykker skulle de sættes sammen til en helt ny ting. I opgave formuleringen stod der, at de skulle sættes sammen, så de skabte et rum. Mit endelige resultat ser sådan ud
Jeg fokuserede på hovedsageligt at skabe et stort rum, men med enkle små rum ved siden af. Personligt synes jeg at jeg har fået skabt et godt dekonstruktivistiske folie, da den netop har dette rum. Jeg synes at denne øvelse gav et god fornemmelse af, hvordan man egentligt arbejder, når man arbejder med dekonstruktivisme. Det var interesant at se udviklingen fra starten til slutningen af, og sjovt at se, hvordan to figurer af to katte kunne ende ud i en form for dekonstruktivistisk bygning.
Generelt synes jeg at dekonstruktivismen er en sjov form for arkitektur, da det kun er ens fantasti der sætter grænser for en.
Hele ideen bag dekonstruktivisem er, at man har en "genstand" som man så skiller af og derefter sætter den sammen på en helt ny og fantasifuld måde. Det var også det denne øvelse dig ud på. Først og fremmest skulle vi tegne et dyr. Jeg valgte at tegne en simpel kat, som ses på nedesående billede.
Dernæst skulle vi klippe vores motiv ud på et hvidt og sort papir
Nu da mine to figurer var klippet ud i forskellige stykker skulle de sættes sammen til en helt ny ting. I opgave formuleringen stod der, at de skulle sættes sammen, så de skabte et rum. Mit endelige resultat ser sådan ud
Jeg fokuserede på hovedsageligt at skabe et stort rum, men med enkle små rum ved siden af. Personligt synes jeg at jeg har fået skabt et godt dekonstruktivistiske folie, da den netop har dette rum. Jeg synes at denne øvelse gav et god fornemmelse af, hvordan man egentligt arbejder, når man arbejder med dekonstruktivisme. Det var interesant at se udviklingen fra starten til slutningen af, og sjovt at se, hvordan to figurer af to katte kunne ende ud i en form for dekonstruktivistisk bygning.
Generelt synes jeg at dekonstruktivismen er en sjov form for arkitektur, da det kun er ens fantasti der sætter grænser for en.
onsdag den 6. april 2016
Sammenlignende analyse af Guggenheim Bilbao og Villa Savoye
Begge disse bygniner er meget berømte for deres ekstraordinære udseende. De ser sådan ud
Guggenheim Bilbao |
Villa Savoye |
Formalia/data (Arkitekt, bygningsværk, bygge år, placering)
Guggenheim:
Arkitekt Frank Gehry
Arkitekt Frank Gehry
·
Guggenheim Bilbao
·
Bygget i 1997
·
Byen Bilbao i Spanien
Villa Sayove
- Arkitekt
Le Corbusier
- Villa
Savoye
- Frankrig
- Bygget
i 1929-1931
Omgivelserne – Hvordan spiller arkitekturen sammen med sine
omgivelser?
Guggenheim:
- Placeret
ned til vand - der er vand rundt omkring den.
- Arkitekturen
spejler sig i vandet og vandet spejler sig i arkitekturen
- Vandet
er en god kontrast til arkitekturens
- Arkitekturen er en kontrast til dens omgivelser
Villa Sayove:
- Placeret i nærheden af Paris
- En masse grøn natur omkring huset
- Lidt malplaceret i forhold til
dens placering. En stor kasse som er placeret i naturen
Funktion - Hvad er bygningens funktion (Hvad er bygningen bygget
til)?
Guggenheim:
- Museum for moderne kunst
Villa Sayove:
- Privat bolig
Teknik og konstruktion – Hvordan er bygningen konstrueret (tømret,
muret…)?
Guggenheim:
- Bygget
af kalksten, glas og titanium
- Skaller som er støbt, og derefter sat sammen
Villa Sayove:
- Glas, beton
Form - Beskriv bygningens form: Er den geometrisk, Organisk?
Guggenheim:
- Runde, bløde og organiske former.
- Asymmetrisk
- Har dog også en side med rationelle linjer - den er altså geometrisk der
Villa Sayove:
- Geometriske
former
- symmetrisk
- Indeholder
dog en trappe indenfor som er organiske formet
- Få
irrationelle linjer
Hvordan er bygningens krop (Forholdet mellem rum og legeme)
Guggenheim:
- Bygningen skaber rummene
- Man har ikke bestemt nogle rum,
også lavet en bygning efter det. Man har lavet en bygning, som automatisk
har skabt nogle rum
- Man kunne forestille sig, at Guggenheim er bygget ud fra et skelet
Villa Sayove:
- Omvendt af Guggenheim. Rum blev
tegnet først, og derefter blev selve bygningen bygget.
- Kroppen er bare en stor firkant
Hvordan er forholdet mellem ude og inde?
Guggenheim:
- Der er et hvis sammenspil mellem ude og inde. De organiske, metalliske former, som ses udenpå bygningen er også gennemgående inde i bygningen.
Villa Sayove:
- · Der er også en overensstemmelse mellem ude og inde i denne bygning. Det meget stilrene yde er også en faktor som ses idenfor.
Virker bygningen tung eller let? Hvorfor?
Guggenheim:
- Den virker meget tung på grund af de store organiske former, samt materialet
Villa Sayove:
- · Denne bygning virker derimod meget let, da selve bygningen holdes oppe af forholdsvis tynde pæle.
Grundplan :
Er grundplanen tegnet efter geometriske former eller ”fri streg”?
Er den symmetrisk eller asymmetrisk (forskudte plan)?
Er grundplanen dynamisk eller statisk?
Guggenheim:
- Grundplanen er tegnet efter
organiske former
- Planen er meget forskudt og dermed
asymmetrisk
- Samtidig er grundplanen dynamisk, da der er ubalance
Villa Sayove:
- I modsætning til Guggenheim, så er
grundplanen for Villa S tegnet efter geometriske former.
- Der er en form for symmetri som
også gør den statisk
Rumforløb:
Hvordan er rummenes ganglinje (forskudt eller symmetrisk)?
Er rummene små og lukkede eller store og åbne?
Guggenheim:
- Rummenes ganglinje ligger forskudt
mellem hinanden. Der er ingen symmetri
- Rummene er meget store og åbne
Villa Sayove:
- Ganglinjerne er geometriske og
dermed symmetriske
- Rummene er store og åbne
Facade:
Er der en facade, eller inviterer bygningen til at man skal bevæge
sig rundt om den? Hvordan?
Er facaden symmetrisk eller asymmetrisk? (Både horisontalt og
vertikalt)?
Er der en rytme over facaden?
Er der fremskydninger eller tilbagetrækninger?
Virker facaden let eller tung
Er den dynamisk eller statisk?
Guggenheim:
- Der er ingen “facade” selvom der
selvfølgelig er en indgang. Bygningen inviterer en til at bevæge sig rundt
om den.
- Den er asymmetrisk fordi den er
forskellige fra side til side
- Den virker tung eftersom det er
noget tung materiale der er brugt
- Den er dynamisk da der er en masse rationelle linjer, samt former og linjer der skyder i forskellige retninger
Villa Sayove:
- Der er en facade
- Den er symmetrisk og geometrisk
fordi der er en masse rationelle linjer, samt er den statisk fordi der
ikke er ret mange rationelle linjer som kan skabe det dynamiske
- Den virker tung eftersom den står
på pæle hvilket gør at det øvre er større end det nedre
Lys
Hvordan er lysvirkningerne ude og inde (naturlig/kunstig belysning,
mørkt/oplyst, hårdt eller blødt lys, osv.)?
Og hvilket indtryk giver det?
Guggenheim:
- Det er naturligt lys som påvirker
materialet den er lavet af til at skifte farve alt afhængigt af
lysforholdene
- Indeni er det også naturligt grundet de mange vinduer på “loftet”
Villa Sayove:
- Der er naturligt lys, dog virker
lyset hårdt hvilket kan være pga. dets indvirkning på det hvide beton.
- Indeni er det også naturligt
grundet de mange vinduer på “væggene”
Farve:
Hvilke farver er benyttet (materialernes naturlige farver/bemalet;
spektralfarver/brækkede farver/jordfarver osv.)?
Hvilken virkning har farvevalget?
Guggenheim:
- Farverne på denne bygning er hovedsageligt metalliske grå. Omgivelserne spejler sig i den blanke overflade, og dermed får dette arkitektur stykke også tilført lidt forskellige former for farve. Dette er dog mest når enten solen skinner eller det er mørkt, så lys spejles i den blanke overflade. Dette gør, at arkitekturen kan ses på mange forskellige måder, da farverne altid kan variere lidt.
Villa Sayove:
- Farven på Villa S er næsten kun
hvid. Den hvide væg ser meget ren ud, og det giver et meget stilrent
udtryk, som passer perfekt til modernismen. Det meget enkle farvevalg
giver meget hurtigt et indtryk af, hvordan bygningen ser ud inden i. Man
forventer, at den er ligesom dens ydre indeni - meget simpel og ren.
Lyd:
Hvordan er akustikken i bygningen (lyddæmpet, ekko, andet)?
Guggenheim:
- På grund af det meget runde former og store rum virker det som om, at bygningen ville give en masse ekko. En rungende ekko, som vil gå gennem hele bygningen.
Villa Sayove:
- Man fornemmer også lidt, at der
godt kunne forekomme ekko i denne bygning. Det er nogle store rum med en
minimal indretning af møbler osv.
Stilperiode:
Hvilken stilperiode tilhører bygningen?
Guggenheim:
- Uden tvivl fra dekonstruktivismen. Det kan ses på den udseende, da det ligner, at en bygning er blevet skilt ad, for derefter at sammensætte den på en ny måde.
Villa Sayove:
- Fra modernismen. Kan ses på det
meget stilrene udtryk.
Alt i alt er disse to bygninger meget forskellige fra hinanden. Stilperioderne i sig selv er meget anderledes fra hinanden, og det kan blandt andet ses på bygningens former, farver osv. Disse to bygninger er faktisk tæt på hinandens modsætninger i forhold til analysen af dem.
Arkitektur analyse af FallingWater
Fallingwater eller Kaufmann Residence er et hus tegnet af arkitekten Frank Lloyd Wright i 1935 i det landlige sydvestlige Pennsylvania, 50 miles sydøst for Pittsburgh. FallingWater er i dag åbnet i form af et museum, som er åbent de fleste af ugens dage.
Her er nogle billeder af FallingWater udefra, indefra og grundplanen:
Formalia/data (Arkitekt, bygningsværk, bygge år,
placering)
i. Frank
Lloyd Wright
ii. 1935
iii. Placeret
i det landelige sydvestlige Pennsylvania
Omgivelserne – Hvordan spiller arkitekturen
sammen med sine omgivelser?
i. Denne
bygning er bygget delvis over vandfald på vandløbet Bear Run. Den er derfor en
form af forlængelse eller vider bygning på naturen
ii. Materialerne
er meget rusikke, og passer godt til naturen.
iii. Farverne
er også meget jordlige à meget natur lignende.
iv. Bygget
ind i en klippeside à bygningen bliver en del af naturens rum
Funktion - hvad er bygningens funktion (Hvad er bygningen bygget til)?
i. Bygningen
er bygget som beboelse til Edgar J. Kaufmann og hans familie.
Teknik, materialer og konstruktion – Hvordan er
bygningen konstrueret (tømret, muret…)?
i. Den
er til dels hugget ind i en klippe, og ellers er den murret og tømret sammen.
ii. Til
dels bygget af beton
iii. Inden
i: træ og sten
Form - beskriv bygningens form: Er den geometrisk, Organisk?
a.
Den er geometrisk, da den består af mange
firkantede former. Den består faktisk hovedsageligt af forskellige former for
firkanter.
–
Hvordan er bygningens krop (Forholdet mellem rum
og legeme)
o Bygningens
rum er meget stort. Den består af mange former for altaner, som tager meget af
den omkringliggende naturs rum.
–
Hvordan er forholdet mellem ude og inde
o Der
er en god overensstemmelse mellem ude og inde, da bygningen udenpå er meget
rustik og natur lignede. Indenfor er også indrettet meget rustikt, men dog er
den stadigvæk indrettet meget luksuriøsest.
–
Virker bygningen tung eller let? Hvorfor?
o Taget
i betragtning af, at den er bygget hovedsageligt sten, så virker den tung. Dog
løfter de mange altener bygningen op, og gør den meget mere let.
Grundplan –
Er grundplanen tegnet efter geometriske former eller ”fri streg”
a.
Geometriske former
–
Er den symmetrisk eller asymmetrisk (forskudte
plan)
o Den
er asymmetrisk
–
Er grundplanen dynamisk eller statisk?
o Der
er et spil mellem det statiske og dynamiske. ”Grundbygningen” virker statisk,
men diverse altaner giver et mere dynamisk præg
Rumforløb – hvordan er rummenes ganglinje (forskudt eller symmetrisk)?
a.
Den er meget forskudt, da dørene er placeret
forskellige steder.
–
Er rummene små og lukkede eller store og åbne?
o Meget
store og åbne.
o Fyldt
med vinduer som giver en mere åben fornemmelse
Facade - er der en facade, eller inviterer bygningen til at man skal bevæge sig
rundt om den? Hvordan?
o Der
er ikke en som sådan facade, så derfor inviterer bygningen en til at gå rundt
omkring den, og opleve hvad den ellers byder på.
o Der
er en form for forside, men ikke en som sådan facade. Forsiden er der hvor man
ser den ved vandfaldet
– Er facaden
symmetrisk eller asymmetrisk? (Både horisontalt og
vertikalt)
o Der
er ikke en som sådan facade af denne bygning, men hvis man skulle vælge, så vil
den være asymmetrisk
Lys - hvordan er lysvirkningerne ude og inde (naturlig/kunstig belysning, mørkt/oplyst, hårdt eller blødt lys, osv.)? Og hvilket indtryk giver
det?
o Generelt
meget naturligt lys indenfor og udenfor
o Lyset
ligger i god forlængelse af valget af placering, da det er meget naturligt, og
varierer sikkert også af vejret.
Farve - hvilke farver er benyttet (materialernes naturlige farver/bemalet; spektralfarver/brækkede farver/jordfarver
osv.)? Hvilken virkning har farvevalget?
o Meget
jordiske farver indgår i denne bygning. Det er medvirkende til, at bygningen
bliver en del af den omkringliggende natur, i stedet for blot at være en
bygning, som er placeret ude i naturen.
Lyd - hvordan er akustikken i bygningen (lyddæmpet, ekko, andet)?
a.
Man kunne forestille sig, at der var en lille
form for rungen, altså ekko inde i huset på trods af husets møbler osv. Det er
meget store rum, så derfor skal der ikke meget til før, at ekko kan finde sted
i en bygning som denne.
Stilperiode – hvilken stilperiode tilhører bygningen?
a.
Modernismen
b.
Kendetegn: Geometriske former
Abonner på:
Opslag (Atom)